Haderslev Musikforening af 1987

Retur til forside

Trio Aurora

 

Program m. Trio Aurora

Koncert søn. d. 23. feb. 2014 kl. 16 i Haderslev Musikforening

 

L. van Beethoven  (1770-1827)      Trio, op.11

M. Glinka (1808-1857)                    Trio Pathetique

              …………..pause……………

John Ireland  (1878-1962)               Trio i d mol

 Emil Hartmann (1836-1898)         Serenade, op.24  

 

TRIO AURORA:

Vibeke Lundgren Nielsen – klaver

Søren Trolle Bagger – klarinet 

Svend Rump – fagot

 

 

Den velklingende og utraditionelle instrumentsammensætning, klarinet, fagot og klaver, stammer fra Mozarts tid. Siden har mange forskellige komponister skabt en lang række dejlige og spændende værker for de tre instrumenter, men da der findes ganske få af den type ensemble, høres disse værker alt for sjældent.

 

Spændende trio spiller i Slesvigske Musikhus

Den velklingende og utraditionelle instrumentsammensætning med klarinet, fagot og klaver stammer fra Mozarts tid. Siden har mange forskellige komponister skabt en lang række dejlige og spændende værker for de tre instrumenter, men da der findes ganske få af ensembler af den type, høres værkerne alt for sjældent.

Nu giver Haderslev Musikforening mulighed for at høre ensemblet Trio Aurora, der netop spiller værker med den anførte instrumentsammensætning. Det sker ved en koncert i Slesvigske Musikhus på Louisevej i Haderslev søndag den 23. februar kl. 16.

Trio Aurora består af musikerne Søren Trolle Bagger på klarinet, Vibeke Lundgren Nielsen på klaver og Svend Rump på fagot.

Alle tre musikere har hver for sig og sammen en stor og international karriere.

Musikerne kunne i 2012 fejre 30-års jubilæum for Trio Aurora, som i de seneste år har intensiveret sit virke betydeligt med koncerter i hele landet, i DR samt ved CD-indspilninger.  Som et af landets længst fungerende og sammenspillede ensembler har trioen et omfattende repertoire at byde på.

Det afspejles også ved koncerten i Haderslev, hvor der spilles musik af den tyske Ludvig v. Beethoven, den russiske Mikhail Glinka, den engelske John Ireland og den danske Emil Hartmann.

Tidsmæssigt spænder koncertens musik fra 1700 tallet til det 20. århundrede med komponister, der har hver sit særkende.

Mikhail Glinka betragtes således som grundlægger af den klassiske russiske musik, og John Ireland for er kendt for sin beundring af især klarinetten.

Der er lagt op til en spændende koncert med adgang for alle interesserede den 23. februar kl. 16. Billetsalg ved indgangen for kr. 125,- pr. billet.