Jens Olav Heckmann og Anita Hyldgård Samsing

Søndag den 28. april 2019 kl. 16.00:

Jens Olav Heckmann og Anita Hyldgård Samsing

Tenoren Jens Olav Heckmann og pianisten Anita Hyldgård Samsing har til denne koncert sammensat et program med Mendelssohn-Bartholdy: ”Sechs Gesänge” opus 34; Johannes Brahms: ”Fünf Gesänge” opus 85, og Robert Schumann: ”Dichterliebe” opus 48.  Jens Olav Heckmann startede sin musikalske uddannelse i Haderslev som elev af trompetisten Ove Jensen. Han valgte siden uddannelse i sang og korledelse og er i dag tilknyttet DR-Koncertkoret. Anita Hyldgård Samsing afsluttede i 2015 sin uddannelse under Anne Øland ved Det Jyske Musikkonservatorium. I pausen vil Musikforeningen afholde en kort generalforsamling. Alle er velkomne. Entré til denne koncert er kr. 50,00. Gratis for medlemmer. Skoleelever og studerende kr. 35,00.